Tandplejen
Tandplejen skal sikre, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet.
Tandplejens administration kan træffes på telefon nr. 7259 7840. Yderligere oplysninger om Tandplejen i Egedal Kommune samt oplysninger om tandklinikkerne og telefon nr. kan du finde her.
Tandlægehjælp, når den kommunale klinik er lukket
Her kan du finde oplysninger om mulighed for tandlægehjælp, når den kommunale klinik er lukket.
Kriterier for tildeling
Alle 0-17 årige med bopæl i Egedal Kommune tilbydes gratis tandpleje.
Afgørelse om tildeling af ydelsen:
Alle 0-17 årige er i flg. Lov om Tandpleje omfattet af tilbuddet.
Ydelsens omfang
Tandplejen foregår på en af kommunens klinikker. Den første indkaldelse foretages af den klinik, der er nærmest bopælen. Denne indkaldelse finder sted, når barnet er 1 og 1½ år gammelt.
De kommunale klinikker er åbne alle hverdage i skoleåret mellem kl. 08.00 og 15.00. Der er desuden åbent enkelte dage i skolernes ferier.
2-3 gange om måneden er der åbent til kl. 17.00. Spørg på den lokale klinik hvilke dage, det drejer sig om.
Basistandpleje
Tandplejens ydelser er behovsbestemte. Alle får tilbudt undersøgelser, forebyggende ydelser og de nødvendige behandlinger med intervaller, som er afstemt efter det individuelle behov.
Det betyder, at intervallerne kan være lange f.eks. 12-15 måneder eller kortere f.eks. 6 måneder, hvis der er behov for hyppigere eftersyn.
Hvis der ønskes et eftersyn midt i et interval, kan der bestilles en tid til kontrol.
Behandlinger som kræver specialist niveau, henvises med kommunal betaling.
Tandregulering
Tandstillingen bliver regelmæssigt kontrolleret. Ved større afvigelser vil barnets sædvanlige tandlæge henvise til specialtandlægen på et tidligt tidspunkt. Der tilbydes tandreguleringsbehandling ved tandstillingsfejl, som er beskrevet i retningslinierne til lov om tandpleje.
Egedal kommune har indgået aftale med Furesø og Ballerup Kommune om en fælles tandreguleringsklinik.
Adresse og telefon nr. findes under Kontakt i hø. side, vis mere.
Valgmuligheder
Man kan i stedet vælge, at modtage tandpleje i en anden kommune, hvis denne har kapacitet til dette. Der kan forekomme en mindre egenbetaling.
Endelig kan der vælges privat tandlæge. Kommunen giver 65% i tilskud af de overenskomstbestemte ydelse for de 0-15 årige. For de 16-17 årige vil det være gratis. Der skal gøres opmærksom på, at der ikke kan vælges, før påbegyndte behandlinger er færdiggjorte. Tandplejen skal kontaktes, inden der kan vælges en af ovenstående valgmuligheder eller for yderligere oplysninger om reglerne.
Kvalitetsstandard
En kvalitetsstandard beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har fastlagt.
Formålet med kvalitetsstandarderne er at give enkel og klar information om de sundhedsydelser der gives i Sundhedscenteret.
Vil du vide mere?
Her kan du læse vores kvalitetsstandarder:
Kvalitetsstandard, Tandpleje for børn og unge
Kvalitetsstandard, Specialtandplejen
Kvalitetsstandard, Omsorgstandplejen
Her kan du læse årsrapport 2010 for Tandplejen.