Infrastruktur
Den offentlige trafik er meget veludviklet i Egedal Kommune. Der findes fire S-togstationer med 10 minutters drift mellem København Centrum og Frederikssund. Mellem Hillerød og Roskilde kører der hurtigbusser ligeledes med 10 minutters drift. Køretiden til København Centrum, Hillerød og Roskilde er 25-45 minutter. Derudover findes almindelige busser, som betjener lokalområderne.
Vejnettet er meget veludbygget. Landevej 211 løber igennem Egedal Kommune i øst/vestlig retning. Hovedvej 6 løber igennem kommunen i nord/sydlig retning. Begge veje er store firsporede statsveje med forbindelse til det internationale motorvejsnet i Ballerup og Roskilde.